Selvom de fleste nu om dage har en tørretumbler til rådighed enten i hjemmet eller i et fællesvaskeri, er et tørrestativ af den ene eller den anden slags også stadig at finde i de fleste danske hjem. Dette skyldes især, at mange foretrækker at tørre tøjet i ude den friske luft, hvor vind og sol kan gøre arbejdet og tilmed give f.eks. sengetøjet den helt særlig duft, som mange af os elsker. Dertil kommer det, at man ved at tørre tøjet på et stativ, både skåner miljøet og sparer mange penge på el-regningen.

Udvalget af tørrestativer er mildt sagt kæmpe stort, og der er gennem tiden udviklet modeller, der passer til snart sagt alle hjem og alle opgaver. Så uanset størrelsen på din bolig, kan du med garanti finde et, der vil kunne dække dit behov. Hvad enten det gælder indendørs- eller udendørs brug. Hvad designet angår, er der også produceret noget for enhver smag. Den tid, hvor et tørrestativ var et tørrestativ er forbi. Nogle tørrestativer er hovedsageligt praktiske og kan lige præcis det, de skal. Andre er smukt udformede og så dekorative, at man kunne fristes til at have dem stående fremme hele tiden. Med denne guide får du et overblik over de mange forskellige muligheder på markedet, og du kan naturligvis også altid søge mere nyttig information i en tørrestativ test.

Har jeg brug for et tørrestativ?

tørrestativ udendørsEt tørrestativ er en af de små simple konstruktioner, der virkelig kan gøre en forskel i hverdagen. Selvom de glider ind i hjemmet og bliver så naturlig en del af vores rutiner, at vi ikke skænker dem mange tanker. Trods det uomgængelige faktum, at det danske vejr kan være lunefuldt og i perioder fyldt med regn, findes der ikke noget så skønt som at gå i seng i nyvasket sengetøj, der dufter af frisk luft. Og de mange fixe indendørs-modeller kan være praktiske på rigtig mange måder.

Og hvorfor er det så så smart, at lade sit tøj tørre på et tørrestativ fremfor at smide det en tur i tørretumbleren? For det første er det slet ikke alt tøj, der tåler varmen og den hårde behandling i en tørretumbler. Har du først en gang krympet en yndlings-sweater til en størrelse, ikke engang en 2-årig ville kunne få over hovedet, ved du det. Men selv når det kommer til det tøj, der uden problemer kan gå i tørretumbleren, er der ingen tvivl om, at det slider voldsomt på det. Derfor vil din garderobe altså holde sig pænere i meget længere tid, hvis du så vidt det er muligt, lader tøjet lufttørre. Det kan også dreje sig om store tæpper og lignende, der simpelthen er for store til at være i tørretumbleren, men istedet kan lægges over et tørrestativ.

En anden fordel du får ved lufttørring er, at du kan spare mange penge på strøm. Sol og vind koster ingenting, og dernæst er der heller ingen miljømæssig belastning forbundet med det.

Endelig kan det være, at tørretumbling slet ikke er en mulighed for dig. Måske fordi du bor i en lille bolig, hvor der ikke er plads til den. Måske vil du slet ikke eje en tørretumbler. Men bare rolig! Tørrestativer kommer i så mange udgaver, at det også er muligt at finde virkeligt kreative og pladsbesparende løsninger, der kan opbevares på næsten ingen plads. Eksempelvis er det muligt at anskaffe sig et tørrestativ til altan, et til at hænge på radiatoren eller et til at hejse op i loftet.

Hvilke materialer er tørrestativer lavet af?

De fleste tørrestativer er lavet af enten metal, plastik eller træ – eller en kombination af disse materialer.

Tørrestativer af metal hører til blandt de absolut mest populære modeller, og det er der god grund til. Selv om de typisk er en anelse tungere end nogle af de andre muligheder på markedet, er de også både stabile og meget holdbare. Dermed behøver du ikke bekymre dig om, om det vil blive ødelagt eller bøje sammen, hvis du hænger en stor mængde vasketøj på det. Hvis du er på jagt efter et vasketøjsstativ, der vil holde i lang tid uden at kræve vedligeholdelse, kan et tørrestativ af metal være et sikkert valg. Sørg for at se efter, om du har plads til at opbevare stativet, da nogle modeller af metal kan fylde lidt mere end dem produceret i andre materialer.

Plastik er et glimrende materiale til tørrestativer, da det ikke vejer ret meget. Det betyder, at stativet let kan flyttes rundt i hjemmet. Køber du et tørrestativ til væg, behøver du heller ikke bekymre dig om, at vægten af selve stativet vil kunne ødelægge væggen. En anden fordel ved plastik er, at det i modstætning til metal ikke ruster, uanset hvor vådt tøj, du bryder det. Dette er en stor fordel, da et rustent tørrestativ let kan sætte pletter på det rene tøj, og de kan være særdeles besværlige at få af igen. Bagsiden af medaljen er, at disse tørrestativer typisk er en anelse mere skrøbelige end stativer af metal og træ, hvorfor man må regne med, at levetiden vil være lidt kortere. Er plastikket først knækket, er der ikke meget at gøre ved det. Det må derfor udskiftes, før det river huller i tøjet eller i dine fingre.

Af mange gode grunde er træ et populært materiale, når det kommer til produktion af tørrestativer. Udover at være meget stabilt, kan det f.eks. også males, så det passer ind i boligens øvrige interiør. Et sådant stativ kan udover at være funktionelt faktisk også være utroligt dekorativt.

Ønsker du et tørrestativ, der pynter i haven, er det også oplagt at vælge et naturligt materiale som træ, der glider smukt ind. Ikke kun er det særdeles solidt – det bliver også kun pænere med tiden, hvis det vedligeholdes. Skulle uheldet være ude, og du kommer til at knække en del af stativet, kan det som regel repareres med lim. Dette gør et tørrestativ af træ meget langtidsholdbart. Den eneste ulempe ved denne type tørrestativ er, at det over tid kan blive ødelagt af det våde tøj. Dette kan du dog nemt undgå, hvis du sørger for at tørrestativet får lov til at tørre helt op imellem brug. På den måde er du også sikker på at undgå, at stativet bliver jordslået.

Størrelser og typer af tørrestativer

Der er et kæmpe udvalg af tørrestativer på markedet. Lige fra det helt lille tørrestativ, der kan klemmes ind på badeværelset i en lille lejlighed, til de store stativer, der kan rumme flere vaskemaskinfulde ad gangen. Derudover findes der tørrestativer, der er beregnet til at bruge indendørs og også modeler, der egner sig til udendørs brug. Derfor vil der være et tørrestiv både til dem, der bor alene, de store familier, dem der bor i en studiebolig, og dem der har hus og have. Paraply tørrestativ, vægmonteret-, udtræks- eller fritstående tørrestativ. Listen og mulighederne er næsten uendelige.

Nedenfor gennemgår vi de mest populære modeller, der er at finde i handelen. På den måde kan du danne dig et overblik over, hvilken type tørrestativ, der vil passe ind i din husstand. Det er også muligt, at du kan have brug for mere end et tørrestativ. F.eks. et inde og et ude, eller et til storvask og et til de små ting, du har vasket i hånden.

Uanset hvad, vil det bedste tørrestativ altid være det, der kan dække dine ønsker og dit behov.

Fritstående tørrestativer

I denne kategori findes de mindre sammenklappelige stativer, der typisk kan rumme en enkelt vask og er at finde hos rigtig mange, der bor i lejlighed. De store fritstående tørrestativer, typisk til udendørs brug, har dog mange meter tørresnor at gøre godt med, og de er derfor perfekte i hjem, hvor der tørres rigtig meget tøj. Mange af disse – eksempelvis et paraply tørrestativ – kan foldes sammen, når det ikke er i brug. Hvis dette er et vigtigt parameter, er det dog vigtigt at undersøge, hvor let dette gøres på den model, du er på udkig efter. Sørg for at måle op, om du har plads til et af disse stativer, før du køber, da der helst også skal være plads til, at luften kan cirkulere omkring det. Der findes også fritstående tørrestativer med hjul, der kan være praktiske, hvis du bruger det på et fast underlag som f.eks. et terrassegulv. Desuden kan du også vælge en type med tag, der giver mulighed for at tørre tøjet ude uanset, hvordan vejret er. Det er ganske praktisk, da man også slipper for at skulle løbe ud og rede vasketøjet, hvis det begynder at regne.

Væghængt tørrestativ

Disse tørrestativer byder på en mere permanent løsning end de fritstående stativer, da de monteres i væggen, og derfor ikke kan flyttes rundt i boligen. Et væghængt tørrestativ giver akkurat de samme fordele som andre typer tørrestativer, men kan især være et godt valg, hvis du ikke har så meget plads til opbevaring, når det ikke er i brug. Disse tørrestativer har nemlig den fordel, at de kan trækkes ud til en passende længde, alt efter hvor meget tørreplads, du har brug for. Denne funktion gør, at stativ som dette er en meget praktisk løsning. Når tøjet er tørt, skubber du blot tørrestativet tilbage på plads på væggen, hvor det fylder så godt som ingenting. Et væghængt tørrestative kommer i mange typer design, så der er rig mulighed for at finde et, du synes er rart at se på.

Lofthængte tørrestativer

Ved at benytte et lofthængt tørrestativ indendørs, udnyttes det på smarteste vis, at varmen stiger opad. Derfor tørrer tøjet også meget hurtigere, end det ville gøre på et tørrestativ, der står på jorden. Derudover er det en utrolig pladsbesparende løsning. Når vasketøjet er hængt op, er det bare at hejse det hele op i loftet, hvor det kan hænge, til det er tørt og skal ned igen. I loftet er det ikke i vejen, og har du eksempelvis hund eller kat, undgår du også, at de afsætter hår på dit rene vasketøj. Når stativet ikke er i brug, vil du nok nærmest ikke lægge mærke til det – medmindre du vælger en model, der også har en dekorativ funktion.

Hængende tørrestiver

Blandt de små tørrestativer finder man de hængende modeller, der typisk også bruges til mindre stykker tøj. Nogle typer giver også mulighed for at tørre f.eks. sweatre og andet uld liggende fladt, så det ikke krøller og går ud af facon. Disse tørrestativer kan let hænges over f.eks. stangen til badeforhænget eller et andet passende sted. Når stativet ikke er i brug gør dets kompakte størrelse det nemt at finde en opbevaringsplads til det. Blandt hængende stativer findes også modeller, designet til at hænge over en dør, på en altankant og mange andre smarte løsninger, der især giver god funktionalitet til den lille bolig.

Fordele og ulemper ved tørrestativer

Lufttørring af tøjet på et tørrestativ, er uden tvivl den mest skånsomme behandling, du kan give dit tøj. Ved ikke at tørretumble det, undgår du en stor del slitage, og dermed kan du beholde dit yndlingstøj i meget længere tid. Men naturligvis er der fordele og ulemper ved alt – også tørrestativer. Dem skal vi se lidt nærmere på her.

Fordele:

Du sparer på energien og skåner miljøet. I mange danske husholdninger er tørretumbleren den tredje største energi-sluger. Faktisk er den kun overgået af vaskemaskinen og køleskabet. Derfor er det muligt at nedbringe en gennemsnitlig husholdnings Co2-aftryk med intet mindre end 1 ton ved at tørre tøjet ved hjælp af luft og sol istedet for i at bruge tørretumbleren. Måske er det ikke muligt at erstatte tørretumbleren med et tørrestativ 100%, men ved kun at bruge den, når det er nødvendigt, er der meget at hente.

Du sparer penge

Som vi lige har set, er tørretumblere nogle sultne energi-slugere. Og når du sparer på energien, sparer du naturligvis også penge. I det lange løb kan det blive til ganske mange penge og kan i den grad aflæses på el-regningen.

Større fleksibilitet

Alle der har prøvet at glemme tøjet i tørretumbleren ved, hvilken forfærdeligt krøllet bunke tøj, der kan komme ud af det. Derfor er det altid bedst at være parat til at tømme den, når den er færdig. Det kan være let at glemme i en travl hverdag. Når tøjet hænger til tørre på et tørrestativ, hænger det lige så fint dér, indtil det er tørt, og du har tid til at tage det ned. Hverken mere eller mindre krøllet.

Du skåner tøjet

Når du holder op med at tørretumble dit tøj – eller holder op med at tørretumble det så meget – vil du opleve, at det holder meget længere. Og ikke mindst, at det både hvad angår farver og tekstur vil holde sig pænt i længere tid. Udover at du kan beholde dine yndlingsting i mange år, sparer det dig selvfølgelig også penge, da garderoben ikke skal skiftes ud så ofte. Dette gælder naturligvis også for sengetøjet, håndklæderne og alt det andet vasketøj, vi skal ordne.

Ulemper:

Længere tørretid

Sammenlignet med en tørretumblers tørretid, tager det naturligvis længere tid at tørre tøjet på et tørrestativ. Dette afhænger dog meget af, om du tørrer tøjet inde eller ude – og i sidstnævnte tilfælde af vejret. På en god, varm sommerdag, hvor det lufter godt, kan du dog bliver overrasket over, at sengetøjet kan være tørt på en times tid.

Ophængning og nedtagning

Det tager uden tvivl længere tid at hænge tøjet op og at tage det ned igen, end det gør at kyle hele baduljen ind i tromlen på tørretumbleren. Hvis du har dit tørrestativ udendørs, kan du til gengæld få lov til at være ude i solen og den friske luft, mens du ordner vasketøjet. Så om dette er en fordel eller en ulempe er helt op til dig.

Hvilket tørrestativ skal jeg vælge?

væghængt tørrestativNår du skal vælge et tørrestativ, er det vigtigt, at du nøje overvejer dit behov og dine vaskevaner.

I første omgang kan du afklare, om du planlægger at tørre tøjet indendørs eller udendørs – eller måske vil have muligheden for at kunne gøre begge dele.

Dernæst kommer spørgsmålet om, hvor meget du påtænker at bruge på et tørrestativ, og om du er villig til at gå over budget, hvis der dukker noget særligt op. På den måde får du hurtigt indskrænket de utroligt mange muligheder, der er at finde på markedet. Et dyrt tørrestativ er ikke nødvendigvis bedre end et billig tørrestativ, og der er masser af gode tørrestativ tilbud at få fingrene i.

Meget vigtigt er det også at afklare, om det er alt dit vasketøj, der skal tørres, eller det blot er mindre håndvaskede ting. I den forbindelse kan det anbefales at lave en lille uvidenskabelig analyse af dit vasketøj. Har du mange små ting? Eller nogle store tunge tekstiler? Måske har du også nogle stykker tøj, som sjældent skal vaskes, men som du gerne vil lufte.

Hvilket tørrestativ det så rent praktisk kan lade sig gøre for dig at anskaffe, afhænger af dine boligforhold. Har du have, er det nok de større stativer, du er på udkig efter. Er du på jagt efter et tørrestativ til en mindre bolig, gælder det om at finde den bedste placering og dernæst finde det stativ, der passer til formålet. Måske skal det være en permanent løsning, eller også vil du gerne kunne flytte rundt på det og måske pakke det sammen, når det ikke er i brug.

Hvis du ser på et stativ der skal monteres, skal du sikre dig, at den væg du tænker at montere det på kan holde til vægten.

Med alle disse praktiske ting afklaret, kan du vælge at kaste et blik på designet. Måske gør det ikke så meget, da det skal hænge i et bryggers. Men det kan også være, at dit tørrestativ får en fremtrædende plads i haven eller på badeværelset.

Når du har fundet ud af hvilken model du ønsker og i hvilket prisleje, kan du med fordel se nærmere på et tørrestativ bedst i test. Uanset om du ender med at købe en af disse modeller eller ej, vil det kunne give dig et overblik over, hvad forskellen på de rigtigt gode og de mindre heldige tørrestativer er.

Tips til at bruge et tørrestativ

Hvis du har anskaffet et tørrestativ til udendørs brug, er det vigtigt at finde en god placering til det. Overvej at finde et plet, hvor du hurtigt kan komme til det, men som samtidig ikke spolerer hverken din egen eller din nabos udsigt. Dernæst er det også fordelagtigt, at tørrestativet står et sted, hvor det lufter godt, men hvor solen ikke vil blege tøjet for meget. Husk også at undgå en placering direkte under f.eks. et træ, der drysser.

Vil du være sikker på ikke at få mærker og striber på tøjet, er det en god idé at tørre snorene af med en klud, før du hænger det rene vasketøj op.

Både for at undgå mærker fra tøjklemmerne, men også for at spare plads på tørrestativet, kan man vælge at bruge bøjler til ophængning. F.eks. kan der være rigtig mange par sokker på én bøjle, der ellers ville have taget måske en meter tørresnor. Jakker, skjorter, kjoler osv. er også oplagte at hænge på bøjler.

Hvor længe holder et tørrestativ?

Hvor lang levetiden på et tørrestativ er afhænger af mange ting. For det første hvilket materiale det er lavet af. Et tørrestativ af metal er f.eks. væsentligt mere holdbart end et af plastik. Og et tørrestativ af træ kan med den rette vedligeholdelse og evt. løbende reparationer nærmest holde evigt. Derudover er der naturligvis også forskel på, om tørrestatviet anvendes inde eller ude. Især hvis du har et tørrestativ til indendørs brug, men af og til også anvender det ude.

Sidst med ikke mindst, er det vigtigt, at tørrestativet passer til den mængde vasketøj, det skal tørre, så det ikke belastes for voldsomt. Hvis du køber et tørrestativ af god kvalitet og følger brugsanvisningen, kan du dog sagtens regne med, at have dit tørrestativ i årevis.