En affugter virker primært ved at indsamle fugt i luften omkring den i det rum den er placeret i. Det virker lidt på samme måde, som hvis du lader lågen til fryseren stå åbent for længe. Når du gør dette, kan du se at kondensvand opsamles rundt omkring i fryseren. I en fryser bliver dette til is, men med en affugter bliver dette ledt ud i en lukket beholder, som herefter kan tømmes.

Sådan finder du den bedste affugter

Uanset om du leder efter en affugter til soveværelset, eller om du leder efter en affugter til kælderen, så er det vigtigt at du er opmærksom på at der med alle former for affugtere, medfølger en smule støj.

Det skyldes dels at mekanikken i selve affugteren afgiver en smule støj, men også at den er udstyret med en blæser, der suger luften ind i maskinen. Derfor er det ofte en god idé at læse et par forskellige affugter test artikler, inden du beslutter dig for hvilken maskine der passer til lige præcis dit behov.

affugter tilbudSkal du have affugtet kælderen, så er det måske en mere robust og effektiv løsning du skal have, hvorimod du kan søge at finde en lille affugter, der måske ikke giver så meget støj, hvis du skal bruge den et sted hvor du gerne vil have ro.

Hvilken affugter der er den bedste, afhænger i mange tilfælde af din egen situation, og på hvor stort behovet er.

Er der sket en decideret vandskade, og er det for at ”redde” selve konstruktionen, så skal du måske gå efter en affugter med lidt mere power. Er det bare for at give et bedre indeklima, så kan du måske nøjes med en mini affugter.

Ud over naturligvis at vide hvor meget du skal bruge din affugter, så er det også vigtigt at tænke over hvor stort et område den skal kunne dække. Mange affugtere fungerer udelukkende til mindre arealer, men nogle er også i stand til at kunne affugte arealer på langt over 100 kvadratmeter. Naturligvis stiger prisen på affugteren, jo større et areal den skal kunne dække, da det kræver mere effekt. Dette gør sig gældende både i indkøbspris, men også i driftsomkostninger. Sørg derfor altid for at finde én der passer til dit hjem.

En anden ting der er vigtigt, er at finde ud af hvordan temperaturen er i de rum du skal bruge den til.

Typisk er de affugtere man kan købe til privat brug af den type der kaldes kondensaffugtere. De suger luften ind i maskinen, og afkøler den til vanddampen bliver til væske. De kan typisk bruges fra 5-35 graders varme. Men hvis du skal bruge én til at kunne operere i enten højere eller lavere temperaturer, så anbefaler vi at du kontakter en ekspert.

En kondensaffugter har nemlig meget svært ved at operere i temperaturer under 5 grader, da den ikke kan trække vand nok ud af luften. Her skal du bruge noget der kaldes en adsorptionsaffugter. Den kan virke i miljøer der – generelt set – er over frysepunktet, men hvor temperaturen dog kan svinge til under frysepunktet i kortere perioder. Dette er typisk noget lidt tungere maskineri, og ligger ofte i et højere prisleje.

Køb affugter billigt på nettet

Det er svært at give et nøjagtigt estimat på en affugter pris, men noget du skal være opmærksom på, er;

  • Hvad den koster i indkøb
  • Hvad den koster i drift

Når det kommer til at købe en affugter, så er det relativt nemt at se hvad den koster i éngangsbetaling. Men det er også vigtigt at undersøge hvad den koster at have til at stå. En billig affugter kan hurtigt blive en dyr affugter, hvis den enten ikke er effektiv nok, eller måske ikke er lavet til det rette formål.

Her er det vigtigt at undersøge hvad dens forbrug er, og om det står i måls med den effekt der er på maskinen. En lille affugter på en 260 watt, kan sagtens koste over 4.000 kroner om året i strøm at have kørende, hvis den kører 24/7. Derfor er det også vigtigt at du som udgangspunkt ser på en affugter, som værende en midlertidig løsning der skal løse et problem her og nu. Det vil altid være billigere på sigt, at få udbedret eventuelle problemer der kan være i huset eller i lejligheden, da dette kun er en éngangsudgift, som typisk kan finansieres billigt.

Affugter bedst i test

Lidt afhængig af hvad dit behov er, så er der nogle forskellige ting du skal lægge mærke til, når du gennemlæser en affugter test. Vi ved godt at det er umuligt at ramme alles behov nøjagtigt, men vi har forsøgt at bringe nogle informationer omkring de forskellige modeller, som i løbet af året har vakt megen opmærksomhed andre steder på nettet.

Woods ED50F

Her er der tale om en særdeles high-end maskine. Det er én af de mest effektive affugtere du kan få fat i, og derudover er den også aldeles energivenlig. Bemærk at her altså ikke er tale om en billig affugter, men til gengæld én der kan give rigtig god mening, hvis du har et stort behov for affugtning.

Denne affugter har en smart hygrostat, og det betyder i princippet at du blot indstiller den til den luftfugtighed du gerne vil have. Mange andre affugtere er manuelle, og har kun en ”tænd/sluk” funktion. Det betyder i princippet at de kan ende med at køre i lang tid, hvor det måske ikke er nødvendigt. Her kan du være sikker på at din affugter kun kører når der er behov for det. I princippet fungerer det lidt ligesom termostaten på en moderne radiator.

Du indstiller simpelthen bare den luftfugtighed du har det godt med, og herefter gå maskinen i gang. Når fugtigheden når det niveau du har valgt, slukker maskinen. Derved sparer den strøm, i stedet for at skulle køre hele tiden.

En anden sjov funktion er også, at denne maskine genererer en rigtig god mængde varme. Den er udviklet så du faktisk også kan bruge den som radiator. Når maskinen kører, så giver den mere varme end det den bruger i strøm. Det er smart hvis du har den kørende i en kold kælder, men du skal dog være opmærksom, da det kan give problemer eller ubehag i sommerperioderne.

Denne model kan også kobles direkte til et afløb, hvilket betyder at du slipper for at skulle tømme tanken når den er fyldt op, ligesom den er udstyret med et SMF filter, som opfanger snavs og sporer, og mange andre former for partikler som er uønskede i dit hjem.
Alt i alt er her tale om en særdeles effektiv maskine, der i princippet kan køre i uendelighed uden opsyn, grundet dens smarte teknik og gode funktionalitet.

Woods DS28F

Hvis du leder efter et godt all-round affugter tilbud så er dette så absolut ikke en dårlig model at starte med. Dette er en ekstremt populær model, som har høstet mange tilfredse kunder.

Denne er prissat en smule lavere end dens storebror, men gør sig bemærket i dens glimrende driftssikkerhed og enkelthed. Denne kan dække et areal på omkring 140 kvadratmeter, så den kan altså bruges til lidt af hvert. Med denne model affugter kælderen nærmest sig selv, da den ligesom storebroren har den en hygrostat, så du blot indstiller den til den ønskede luftfugtighed.

Ud over at den er særdeles effektiv, så kan du også være sikker på at den holder længe. Denne model er designet ud fra at den skulle holde længe. Derfor er stort set alle komponenterne i denne affugter mekaniske, så den holder så lang tid som overhovedet muligt – og så den også kan repareres, hvis uheldet skulle være ude.

Der er masser af andre affugter test på nettet, så hvis ikke denne indeholder modeller der passer til dit behov, så se dig omkring og undersøg markedet, før du leder efter et affugter tilbud.

Sådan bruger du din affugter

Når du har fundet den affugter der passer bedst til dig forbrug, så er det også en god idé at sætte dig lidt ind i hvordan man får det bedste ud af den.

Det første skridt du skal have styr på, er korrekt placering af affugteren. Mange begår den fejl at sætte affugteren på gulvet – men hvis det er muligt, så sørg for at have den stående så højt som muligt. Gerne på et bord eller et andet stabilt underlag, og gerne så tæt på loftet som muligt.

Den største koncentration af fugt, findes nemlig i varm luft – og da varm luft stiger til vejrs, så får du mest ud af din affugter ved at placere den så højt i rummet som overhovedet muligt.

Derudover skal du sørge for at affugteren står i midten af rummet, og sørge for at der kommer luftcirkulation omkring affugteren. Jo mere du kan cirkulere luften rundt, jo mere effektiv bliver processen. Overvej eventuelt at stille et par blæsere op samtidig med at der affugtes, da du ellers kan løbe ind i problemer med at det kun er midten af rummet, der bliver affugtet korrekt.

Mens affugtningen står på, så er det vigtigt at du slukker for al eventuel varme og ventilation, og sørge for at der ikke kommer ”nyt ilt” i rummet. Hver gang der kommer ny luft – eksempelvis via ventilation eller træk, så skal affugteren til at affugte det nye luft, og det forlænger processen unødigt. Og når det kommer til varm luft, så vil det også altid indeholde mere fugt end koldt luft, så lad være med at have varmen kørende samtidig med affugteren.

En sidste ting du skal være opmærksom på, er at affugteren helst ikke må køre for lang tid. Hvis du har den stående for at råde bod på en vandskade, så begår mange den fejl, at lade affugteren køre i for lang tid. Hvis du har trækonstruktioner i dit hjem – blandt andet i spær, skeletter i væggene eller gulve, så kan du risikere at træet revner og flækker, hvis det bliver for tørt. Her kan du finde en separat, håndholdt fugtmåler, som sikrer at træet ikke bliver for tørt under affugtningen.

Men har jeg brug for en affugter?

Hvis du allerede har fugt i dit hus, så er der nok ikke nogen anden udvej, end at investere i en affugter. Men det betyder ikke at det behøver være en permanent løsning. Der er mange ting du kan gøre i din dagligdag, for at forhindre at dit indeklima bliver for fugtigt. I stedet for at bruge tørretumbleren, eller hænge vasketøjet op i kælderen, så bør du overveje at hænge det op udendørs hvis muligt. En gennemsnitlig omgang vasketøj indeholder nemlig mellem 1½ til 3 liter vand, og når det fordamper, så bliver det frigivet i dit hjem. Derfor er det en god idé at sørge for at hænge tøjet til tørre udenfor – og ja, det kan man også om vinteren.

mini affugterHvis det ikke er muligt for dig at hænge tøjet udendørs. Det kan være du eksempelvis bor i lejlighed, så sørg for at hænge tøjet op i et rum hvor du kan lufte ud, og hvor der er varme på. Og sørg for at holde døren lukket indtil rummet, så du slipper for at fugten bliver spredt til resten af dit hjem.

Herudover er det en god idé at blive bedre til at lufte ud. Hvis du bor i en ny bolig, så er den typisk så effektiv og energibesparende, at det kan være et problem for dit indeklima. Jo tættere din bolig er, jo større er behovet for at lufte ud regelmæssigt. Mange anbefaler at du lufter ud i 10-15 minutter, 2 gange om dagen – og her taler vi ikke blot om at åbne et vindue. Her skal du skabe gennemtræk i alle rum, og sørge for at få luftet ordentligt ud. Og herefter skal du lukke vinduerne. Hvis du lufter ud for længe, så opstår der for stor forskel på temperaturen indenfor og udenfor, og vil igen skabe fugtigt indeklima.