Der er blevet lavet et utal af barbermaskine test hvor du som forbruger hurtigt kan finde ud af hvilken af de mange modeller, der er den bedste barbermaskine til dit behov.

Elektrisk eller manuel?

Vi kender sikkert alle til manuel barbering – eller vådbarbering som det også kaldes. En af fordelene ved en manuel barbering er at man altid vil opnå en tættere og glattere barbering – i hvert fald hvis den bliver udført korrekt. Det skyldes flere faktorer. Heriblandt er det i særdeleshed fordi at man med manuel barbering skærer hårene, hvor man oftest ved en elektrisk barbering kun ”knækker” klipper dem. Det resulterer i det klassiske og velkendte ”babyansigt”. Hvis det er dette look man går efter, er der ingen vej udenom en manuel barbering.

barbermaskine tilbudDerudover er der også for mange mere sjæl omkring en vådbarbering. Hvad enten det er med kniv eller en skraber, så er det lidt mere et ritual, end det er med en elektrisk maskine. Det er et ritual fyldt med traditioner og mandighed. Det er generelt set også meget afslappende at blive barberet med en skraber. Man kan nærmest forestille sig søndag morgen. Man er frisk ud af badet, og fylder vasken med varmt, dampende sæbevand. Man ser sig koncentreret i spejlet mens man fordeler en lækker skummende barbersæbe over ansigtet, og ved hvert strøg føler man sig en smule mere som en gentleman. Der er trods alt en grund til at vi aldrig har set James Bond bruge andet end manuel barbering.

Derudover er vådbarbering også en glimrende peeling, idet den fjerner det øverste hudlag. Det betyder at du fjerner en god del snavs og døde hudceller, og giver plads til at huden kan ånde og blive fin og frisk.

Problemet med en vådbarbering er, at du skal vide hvad du gør. En elektrisk barbermaskine er på mange punkter ret idiotsikker, da det ikke kan gå voldsomt galt med sådan et værktøj. Selvfølgelig kan den nive eller nappe, men du kan ikke komme til skade på samme måde som med vådbarbering. Hvis du ikke er god til at barbere dig, og hvis du bruger nogle gamle barberblade, kan du risikere at få en masse røde knopper, indgroede hår og hudirritation. Og afhængig af hvilken manuel skraber du bruger, kan du også risikere at skære dig. Generelt set bør man skifte barberblade efter hver 8-10. barbering, for at opnå det bedste resultat. Og barberer man sig hver dag, løber det hurtigt op.

Men hvad så med en elektrisk barbermaskine? Vi kommer ikke uden om at en vådbarbering er et ”hyggeligt” ritual, men det er langt fra sikkert at vi alle sammen har 5-10 minutter ekstra om morgenen til den slags. Der er det altså bare langt hurtigere med en elektrisk barbermaskine. Her sparer man nemt flere minutter – og så kan du ved de fleste også bruge dem i bilen.

Hvad kendetegner en elektrisk barbermaskine?

Hvis du tidligere har brugt en manuel barbermaskine, kan du ofte spare både tid og penge på at anskaffe dig en elektrisk barbermaskine i stedet. De forskellige producenter bruger forskellige teknologier, og her er det vigtigt at finde ud af hvilken der passer bedst til din hud, og dit behov. For at nævne et par eksempler, kan man ofte genkende en Philips maskine på det unikke hoved, hvor der typisk sidder 3 forskellige skærehoveder. Det gør at maskinen let kan følge dit ansigts form, og sikrer dig en glat barbering. En anden populær fabrikant er Braun, der som udgangspunkt bruger et lige skær. Der er fordele og ulemper ved begge, så her er det bare med at finde ud af hvilken af dem der passer bedst til dig.

Fordele ved en elektrisk barbermaskine

Den største forskel du vil lægge mærke til ved at gå fra manuel skraber til el barbermaskine, er at du vil få langt mindre hudirritation og langt færre indgroede hår. Det skyldes at en manuel skraber typisk bliver sløv efter et par ganges brug, og derfor ikke barberer huden jævnt. Derudover kan skæret blive ramt af rust, urenheder og snavs. Det øger risikoen for små infektioner, og giver hudirritation. De fleste barbermaskiner er lavet så de generer huden mindst muligt, samtidig med at de giver dig en jævn, glat barbering. Det skal siges, at man som nævnt altid vil kunne opnå den tætteste barbering ved at tage

til en professionel. Her bruger de typisk enten friske barberblade hver gang – eller i nogle tilfælde en såkaldt barberkniv. Denne procedure er dog typisk for dyr og for avanceret for langt de fleste af os fyre. For når alt kommer til alt, skal man have ret meget tiltro til sine evner, hvis man vælger selv at sætte et knivblad for struben. Derudover tager det ufatteligt lang tid. Selv med en billig barbermaskine opnår man store fordele, da man sparer en masse tid på sin barbering. Det var faktisk én af de største grunde til at den første barbermaskine blev opfundet. Det var en amerikansk oberst der i sin tid opfandt barbermaskinen, da han var træt af at bruge lang tid foran spejlet med vand, sæbe og nye barberblade.

Derudover behøver du typisk ikke være på badeværelset. Rigtig mange mænd vælger at bruge en elektrisk shaver, da de her kan barbere sig på vej på arbejde, mens de sidder i bilen. Langt de fleste barbermaskiner indsamler nemlig de hår de klipper af, og kan derefter renses under rindende vand. Nogle af dem har endda en såkaldt rensestation, hvor man blot sætter shaveren i. Herefter bliver den gjort rent, opladet og smurt.

Hvis du ofte er på farten, kan det også give god mening at køre elektrisk. Man vil naturligvis gerne pakke så let som muligt, og derfor giver det bare ikke altid mening at proppe toilettasken med skraber, barberblade, barberskum, after-shave, barberbørste og andet grej. Her er det en del lettere simpelthen blot at pakke sin elektriske shaver. Og langt de fleste har strøm nok til en 3-4 barberinger eller mere, på en enkelt opladning.

Det er også en fordel for de af os der har følsom hud, at vælge en elektrisk løsning. En barbering med en skraber irriterer huden, og du kan komme til at skære dig og skade dit ansigt. Elektriske shavere glider over huden uden at skære, og får derved kun fat i de hår der skal trimmes. Mange af dem indeholder også et reservoir til hudcreme eller aloe vera, så du kan smøre huden under barbering. De fleste barbermaskiner er designet til at skulle kunne fungere i tør tilstand, men hvis man har ekstra irritabel eller følsom hud, kan det være en fordel at købe en shaver der er vandtæt (det er de fleste). Så kan du eksempelvis bruge den under den varme bruser, eller du kan bruge den sammen med barberskum. Og det kan godt være at det lyder til at være lidt en modsigelse i forhold til en vådbarbering, men husk på at du stadig ikke bruger skarpe barberblade til at ridse huden. Så hvis du har meget sart hud, så bliver det ikke mere behageligt end med en elektrisk barbermaskine og lidt barberskum.

Man kommer dog ikke uden om det faktum at det ikke er særlig romantisk at bruge en elektrisk barbermaskine. Du ofrer ”hyggen” og morgenritualet, for at få en langt lettere løsning. Men for mange kan det være et ganske godt bytte. For med en manuel skraber er der kun én barbering – glat. Efterhånden er skæg et lige så stort mode statement som hår og tøj, og mange mænd vil derfor gerne have flere muligheder for at tilpasse længder af deres skæg. Det kan man ikke med en skraber. Så hvis man gerne vil have muligheden for også at kunne trimme sit skæg, og ikke kun fjerne det – så kommer man ikke udenom en elektrisk barbermaskine.

Udover at spare tid og skåne din hud, er det ofte billigere at bruge en elektrisk barbermaskine. Man finder ofte mange barbermaskine tilbud rundt omkring, så hold øje med disse når du skal købe. Hvis man skal have en manuel skraber i god kvalitet er de af og til næsten lige så dyre som en elektrisk maskine – og herefter skal man huske at det også er nødvendigt at købe nye blade og barberskum eller barbersæbe. Hvis man vil mindske rødme efter barbering, er det typisk også nødvendigt at investere i en god aftershave. Med en elektrisk maskine slipper man for disse ekstra udgifter. Så på trods af at de typisk er en smule dyrere i indkøb til at starte med, går der ikke længe før de tjener sig ind. Og med et godt barbermaskine tilbud fra nettet eller din lokale isenkræmmer, kan du få flere år med gode, tætte barberinger – hvor traditionelle manuelle skrabere sjældent holder mere end et par måneder.

Som udgangspunkt skal man være opmærksom på at man ofte har en større udgift til at starte med, når man køber en elektrisk barbermaskine. Det er ikke billigt grej, men det er muligt at finde nogle gode nogle på tilbud. Og bare rolig – den skal nok tjene sig ind igen.

Hvis du aldrig har brugt en elektrisk maskine før, vil vi dog komme med et godt råd her til slut. Der er et hav af forskellige modeller at vælge imellem, og det er vigtigt at du vælger en med de egenskaber der passer til dig;

Bodyshaver

Nogle shavere er lavet så de også kan bruges til andre dele af kroppen. Og man kan undre sig over om alle barbermaskiner i princippet ikke kan bruges overalt. Her er svaret et højt og tydeligt nej. Der er stor forskel på om man skal kunne trimme de bløde hår på armen, modsat de stride skægstubbe der sidder i ansigtet, eller … andre steder. Hvis du på forhånd ved at du gerne vil bruge din barbermaskine andre steder end blot i ansigtet, så sørg for at den er designet til formålet, da du ellers kan ende med at ødelægge den.

Trimmer

Hvis du har skæg, og blot ønsker at pleje eller trimme det, så kan det være en fordel at vælge en maskine med en trimmer. Nogle har en trimmer der skydes ud fra skaftet til at lave lige kanter, og andre har en decideret trimmer ligesom man ser på hårtrimmere.

Ekstra sensitiv

Hvis du har følsom hud, kan du med rette vælge en maskine der har et særligt ekstra sensitivt skæreblad.

Kontur

Som nævnt tidligere er der stor forskel på hvordan de forskellige maskiner følger ansigtets konturer. En lige shaver er typisk lettere at styre, og nemmere at ”style” skægget med. Den er typisk også lettere at bruge andre steder på kroppen, hvis nødvendigt. Dog er det ofte lettere at barbere ansigtet med en maskine der har bevægelige hoveder, da den følger konturerne bedre.

bedste barbermaskineUanset hvilken type barbermaskine du leder efter, er det vigtigt at huske på at det kræver lidt tid at vænne sig til den. Det kan være der kommer nogle helligdage de første par gange, og det er ikke nødvendigvis shaverens skyld. Den er ligesom ethvert andet stykke værktøj, som man skal lære at kende før man får det bedste ud af det. Og vær ikke bekymret for om du får nogle røde mærker eller den napper efter dig de første par gange. Du skal både lære teknikken med en elektrisk barbermaskine, og derudover skal din hud også have mulighed for at vænne sig til denne type barbering. Så hvis du køber en barbermaskine men ikke er tilfreds med resultatet den første gang, så vent med at blive frustreret og smide den ud i frustration – giv den et stykke tid, og med tiden vil du både blive bedre til at bruge den, og din hud vil blive mere komfortabel med denne type barbering.

Kort fortalt er der masser af gode grunde til at gå fra manuel til elektrisk. Og hvis man ikke har lyst til at udføre sin egen barbermaskine test, er der ofte mange andre der heldigvis laver dem – så du slipper for det. Hold øje med de forskellige herremagasiner, der ofte laver indlæg om hvilken nye barbermaskine der er bedst i test